AARHUS
Mejlgade 55B, 2. sal
8000 Aarhus C
Danmark
Kontakt:
+45 8230 4095
aarhus@sla.dk
CVR-nummer: 19375773
Qasr Al Hosn-fortet er Abu Dhabis ældste og mest betydningsfulde kulturbygning. Det historiske vartegn, der bogstaveligt talt udgør Abu Dhabis fødested, stiger op fra sandet som en storslået skulptur.
Transformationen består af den sanselige kulturpark, der omgiver fortet og The Cultural Foundation. På den ene side af parken oplever man et blødt og åbent ørkenlandskab omkring fortet - hvorved bygningen genindføres som et fritstående vartegn i sandet. På den anden side et brolagt og programmeret område med tættere lokal beplantning omkring The Cultural Foundation, hvor ørkenlandskabet kombineres med den moderne grid-struktur.
Landskabsdesignet forbinder de to typer af landskaber gennem et mangfoldigt og socialt offentligt rum, der er kendetegnet ved formationer af revner og uregelmæssige geometriske former - inspireret af de karakteristiske revnemønstre i ørkenlandskabet og såkaldte ’salt flats’ omkring Abu Dhabi. Disse former kommunikerer en stærk og skalerbar fortælling, der er rodfæstet i det originale landskab og sitets historie.
Fotos: CEBRA
Ydelse: Landskabsdesign og plantestrategi
Sted: Abu Dhabi, UAE
Type: Inviteret opgave
Bygherre: Abu Dhabi Department of Culture and Tourism (DCT)
Designperiode: 2017
Realisering: 2018 - 2019
Areal: 140.000 m2
Samarbejdspartnere: CEBRA (Design Lead), GHD, Prodenkmal, Kossmanndejong